mandag den 18. april 2016

Vanter fra fingerspidserne og op


Jeg starter med at slå 2 x 6 - 8 masker op lige som til strømperne. Så strikker jeg en hel omgang drejet ret. Så tager jeg 2 masker ud (samler op mellem maske 1 og 2 og sidste og næstsidste maske og strikker drejet ret) på hver anden omgang på begge sider til tommelfingrene er brede nok. Jeg plejer at regne med 16 - 20 masker. Så strikker jeg bare en masse omgange ret indtil tommelfingrene er lange nok. Jeg beregner gerne ½ cm længere end tommelfingeren. Så 6½ cm efter mine egne små, korte tommelfingre. Ellers længere, hvis jeg skal strikke større vanter. Når de er lange nok, så lader jeg bare maskerne vente på pinden.

Derefter tager jeg en anden rundpind og gør det samme igen til selve vanterne. Jeg tager bare flere masker ud til hånden er bred nok. Så strikker jeg nogle cm (ca. 12 eller mere) til der, hvor tommelfingrene skal strikkes på. 

Så strikker jeg den ene side hen på vante A (den maskemarkøren sidder i), tager pinden med tommelfingrene og strikker den første tommelfinger (A) på (den med maskemarkøren). Så klipper jeg garnet på den anden vante (B) og strikker side 1 på den anden tommelfinger (B) sammen med vante B. Tommelfingrene skal sidde inde på midten.
Vend og strik den anden side af vante B og fortsæt med at strikke tommelfinger B på. Fortsæt med tommelfinger A og vante A. Næste omgang strikker du hen til sidste maske på vanten og første maske på tommelfingeren og strikker dem drejet ret sammen. Fortsætter hen til vante B og gør det samme - bare modsat (yderste tommelfingermaske til venstre og første vantemaske til højre drejet ret sammen).

Sådan gør jeg hele tiden på hver anden omgang til der kun er den yderste tommelfinger maske tilbage. Så strikker jeg de 2 masker indenfor drejet ret sammen, så der er lige så mange masker, som jeg tog ud til på selve vanterne. Og så strikker jeg manchetten.

Der er godt nok nogle ender at hæfte (da jeg ikke strikkehæfter) og et hul at lukke (sy eller hækle sammen) i svømmehuden mellem tommelfingeren og pegefingeren.

Jeg har ikke fundet nogen anden person, der gør på den måde. Jeg har bare prøvet mig frem, til det lykkedes for mig.


Det er sikkert også muligt at strikke én vante ad gangen. Men jeg har vænnet mig til at strikke begge vanter samtidig.

Billeder følger senere.
Hvem ser min blog???

I må meget gerne skrive noget herinde, når I læser min blog.

Jeg skal også have lagt noget mere herind snart.

Øv, det regner i dag, 18/4 - 2016.

Der kommer sommetider nogle små, søde harer og spiser af det grønne, saftige græs her udenfor.



onsdag den 2. marts 2016

Opdatering.




Meget er sket siden august sidste år. 

Kl. 01:28 den 5. oktober døde min mor, 83 år gammel.

Lige siden har jeg haft travlt med at få hende meldt ud af forskellige ting. Tømt hendes lejlighed i Thisted og få den gjort ren. Min søster, Anne (på begge billeder)  og jeg har virkeligt knoklet med at pakke lejligheden ned og få det hele flyttet til huset i Sydthy, hvor jeg stadig er (er kun engang imellem i Aalborg).

Der er stadig meget, der skal sorteres og jeg skal have givet væk/solgt noget, jeg ikke har plads til. Blandt andet 2 mahogniskriveborde. Der er nok ikke det store salg i mahogni og de er lidt skrammede. Så vi får nok ikke så meget for dem.

Senere på året vil jeg flytte fra Aalborg, da boligblokkene, hvor jeg bor, skal renoveres. Jeg har ikke brug for at blive genhuset, da jeg flytter her til Sydthy.

Men jeg savner min mor. Det er lidt mærkeligt, at hun ikke ringer og spørger mig om noget.
-----------------------------------

Many things have happened here since August last year.

At 01:28 October 5th my mother died, 83 years old.

Ever since that I have been very busy to be sure she wasn't still a member somewhere. My sister and I have really worked very hard to empty my mothers flat and to clean it. All the things and furniture are now moved to the house in Sydthy (the southern of Thy, Northwestjutland) where I'm still staying (I'm only in Aalborg sometimes).

I still have a lot to sort and sell/give away. Things and furniture I don't have the room for here. Among them 2 old writing desks of mahogany. They have some damages so I guess they aren't so much worth.

Later this year I will move away from Aalborg as they have to renovate the living blocks where I live. I don't need to be rehoused somewhere in Aalborg. I will move to my house in Sydthy.

But I miss my mother so much. It's so strange that she doesn't ring and tells/asks me about something.